Det meste af arbejdet på en spejdergård tager udgangspunkt i spejderlederne eller i bestyrelse. Det er herfra, at der blandt andet bliver udsendt mail, når der er noget, hvor der skal bruges hjælp til.
Der er to ad. hoc udvalg, hvor der altid kan bruges en ekstra hånd. Konkret består udvalgene i, at bestyrelsen og lederne har en række personer, som de ved opgaver kan gå til og få en hjælpende hånd.
Bygningsudvalg - egentligt et lidt forkert navn, da udvalget tager sig af al vedligeholdelse af de fysiske rammer. Det er både selve spejdergården, de fysiske anlæg uden for (bålhytte, sheltere m.m.) og så de grønne omgivelser. Der er altid nok at lave, så alle er velkomne til at give lyd, hvis de vil hjælpe nogle timer en gang i mellem. Der kan både bruges faguddannede folk (elektrikere, tømre m.m.), men også folk, der vil hjælpe med mindre vedligeholdelses opgaver, som alle uanset baggrund kan løse.
Pengeskabende udvalg - det koster at holde en spejdergruppe i aktivitet. Der er en spejdergård med omgivelser, der skal indkøbes nye materialer, der skal betales for el, vand m.m., og samtidig så vil vi rigtig gerne give spejderne oplevelser til så billige penge som muligt. Gode ideer til indtjening af økonomi er altid velkomne, og der er også altid brug for en hånd, når eksempelvis spejderne skal ud og sælge lodsedler.